Overvejer du at købe en Tesla eller en anden elbil?
Her kan du få lidt praktisk information om elbiler
Der er meget, der er anderledes ved en elbil. Derudover er der meget, man lige skal vende sig til – du kan f.eks. se frem til aldrig at skulle betale for benzin igen. Men hvis du overvejer at købe en elbil – som f.eks. en Tesla – ligger du sikkert inde med et eller flere af følgende spørgsmål:
Ladestandere
Måske har du allerede lagt mærke til de ladestandere, der er dukket op rundt omkring i landet (som den på billedet til højre). Generelt fungerer de sådan, at du tegner et abonnement hos et selskab – det koster cirka 799 kr. om måneden – og så kan du lade din bil op, lige så meget du vil. Alternativt kan du vælge at betale for en enkelt opladning direkte ved ladestanderen, ligesom når du fylder tanken på en almindelig tankstation.
Hvis du gerne vil have en ladestander tættere på, kan du få din egen ladeboks installeret derhjemme. På den måde kan du lade bilen op om natten eller når det passer dig. Der er et gebyr for at få sat ladeboksen op, og du skal også tegne et abonnement hos det selskab, der leverer ladeboksen – så kan du også bruge ladestandere rundt omkring i landet.
Hvad er Tesla?
Hvis du kender til elbiler, så kender du højst sandsynligt også til ‘Tesla’. Firmaet stammer fra Palo Alto i Californien og er ejet af mangemilliardæren Elon Musk, som enkelte måske kender, fordi han engang sendte en Tesla ud i rummet. Tesla kan bl.a. prale med at være den førende aktør inden for salg af elbiler i verden og med at have lavet en af de hurtigste biler i verden (Tesla Model S). Derudover er Tesla især kendt for at lave biler, der er karakteriseret ved smart design, og hvor man har prøvet at gentænke, hvordan mennesker interagerer med biler – f.eks. er det i en Tesla Model 3 muligt at få adgang til alle bilens funktioner gennem en 15-tommer touchskærm, der er placeret midt i bilen.
Hvad får du ud af at købe en brugt Tesla?
Det, der godt kan være afskrækkende ved en Tesla, er prisen. Der er jo nok en grund til, at Musk havde nok penge til at starte en rumfartsvirksomhed og bruge den til at sende biler ud i rummet. I denne sammenhæng kan det derfor være en ret smart løsning at købe en brugt Tesla. Selv hævder Tesla, at deres batterier kan holde til ca. 1.500 opladninger, hvilket de skyder til at være mellem 480.000-800.000 km. Der er altså ikke nødvendigvis noget, der er relateret til selve Tesla’er, der gør, at man ikke burde købe dem brugt. Tit vil det afhænge af helt almindelige ting, som du også ville overveje i forhold til andre køb – så som, f.eks., hvorvidt den tidligere ejer har været ryger.