Grundigt service – Bevar din fabriksgaranti
Derfor skal din bil have serviceeftersyn
Et serviceeftersyn, også kaldet bilservice, handler om at opdage og løse små problemer, før de udvikler sig til store og dyre reparationer. Har du for eksempel set en lille lampe lyse på instrumentbrættet? Det kan være et tegn på, at bilen har et problem, som hurtigt kan vokse, hvis det ikke bliver håndteret i tide.
Selvom det er lovligt at springe et serviceeftersyn over, anbefaler vi på det kraftigste, at du ikke gør det. Hvis du ikke får lavet service, risikerer du, at problemerne bliver større og dyrere at reparere. Desuden kan det påvirke din fabriksgaranti. En velfungerende garanti kan spare dig for store reparationer, men den gælder kun, hvis du får lavet serviceeftersynet til tiden.
Serviceeftersyn af alle biler
Derfor skal din bil have serviceeftersyn
Et grundigt og regelmæssigt serviceeftersyn kan også hjælpe med at forlænge din bils levetid, så du kan nyde din bil i mange år fremover.
Sådan fungerer serviceeftersyn hos Freck Autoteknik
Når du kommer til service hos os, er din bil i gode hænder. Vi følger altid bilproducentens anbefalinger og informerer dig om, hvad der skal gøres. Hos os får du kun udført det nødvendige arbejde, og vi holder dig opdateret undervejs, så du hele tiden ved, hvad der sker.
Hvad inkluderer et serviceeftersyn hos Freck Autoteknik typisk:
- Skift af oliefilter og olie
- Skift af brændstof- og pollenfilter
- Tjek af styretøj og bremser
- Kontrol af eventuelle fejlkoder i motorens system
Hvis vi opdager noget, der ikke er, som det skal være, informerer vi dig med det samme. Vi gør aldrig noget uden din viden og godkendelse, så du kan føle dig tryg ved arbejdet.
Hvor ofte skal du have service på din bil?
Regelmæssige serviceeftersyn
Alle biler – både nye og gamle – har brug for regelmæssige serviceeftersyn for at holde sig kørende optimalt. Hvor ofte din bil skal til service, afhænger af både bilens model og hvor meget du kører. Nogle biler skal serviceres efter 5.000 km, mens andre kan gå længere, op til 50.000 km mellem eftersynene. Men det mest almindelige ligger et sted mellem 10.000 og 30.000 km.
De fleste biler skal til service enten hvert 1-2 år eller når de når et bestemt kilometertal, afhængigt af hvad bilproducenten anbefaler.
Det er vigtigt at følge bilens serviceplan, så du er sikker på, at alt fungerer, som det skal, og for at sikre, at du beholder din garanti.
Prisen på et serviceeftersyn
Prisen på et serviceeftersyn afhænger af bilens mærke, model og hvad der skal tjekkes og eventuelt udskiftes. Hos Freck Autoteknik tilbyder vi serviceeftersyn, der er tilpasset din bils behov, og vi sørger altid for at give dig en klar og gennemsigtig pris på arbejdet, inden vi går i gang.
Har du spørgsmål om priser eller ønsker at få et konkret tilbud, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi hjælper dig gerne med at finde den bedste løsning til netop din bil.
Service – Bevar din fabriksgaranti hos Freck Autoteknik
Serviceeftersyn jf. fabrikkens forskrifter inkl. E+ Vejhjælp
Serviceeftersyn hvor du bevarer bilens fabriksgaranti i garantiperioden – 1 års E+ Vejhjælp medfølger.
Få lavet et serviceeftersyn på din bil efter fabrikkens forskrifter, så medfølger et års E+ Vejhjælp*. Du bevarer fabriksgarantien på din bil og er altid sikret, hvis uheldet skulle være ude og du har brug for assistance.
Når du booker serviceeftersynet online, donerer vi et træ til Plant et Træ.
Ring og få et godt tilbud.
*Se betingelser på: automester.dk
Elbilsservice efter fabrikantens forskrifter E+ inkl. E+ Vejhjælp
Book tid til et elbilsservice efter fabrikantens forskrifter
Få lavet et serviceeftersyn på din elbil efter fabrikkens forskrifter. Du bevarer fabriksgarantien på din bil og er altid sikret, hvis uheldet skulle være ude og du har brug for assistance. Der medfølger nemlig et års E+ Vejhjælp*.
Når du booker et elbilsservice online, donerer vi samtidig et træ til Plant et Træ.
I forbindelse med et serviceeftersyn kan bilen ofte få brug for at få udført andre services. F.eks. bremserens for og bag, udskiftning af kabinefilter, viskerblade, kølervæske og bremsevæske eller kontrol af styretøj og justering heraf**. Her følger vi selvfølgelig også fabrikanternes forskrifter. Du kan enten tilføje disse services ved at booke tid til ”Andet” og skrive dine ønsker, eller vi kan tage en snak, når du kommer ind med bilen.
*Se betingelser på: automester.dk
**Der opkræves et tillæg for disse ekstra ydelser – og du kan selvfølgelig kontakte os for at få specifikke priser.