Overvejer du at købe en Tesla eller en anden elbil?

Her kan du få lidt praktisk information om elbiler

Der er meget, der er anderledes ved en elbil. Derudover er der meget, man lige skal vende sig til – du kan f.eks. se frem til aldrig at skulle betale for benzin igen. Men hvis du overvejer at købe en elbil – som f.eks. en Tesla – ligger du sikkert inde med et eller flere af følgende spørgsmål:

Prisen for at oplade din Tesla afhænger af, hvor og hvordan du oplader den. Hvis du har din egen lader derhjemme, eller hvis du bruger et almindeligt ladestik, betaler du kun for den strøm, du bruger. For eksempel, hvis du har en Tesla Model 3 med et batteri på 50 kWh, og strømprisen er omkring 2 kr. per kWh, vil en fuld opladning koste omkring 100 kr.
Der er også mulighed for at oplade ved offentlige ladestandere, hvor priserne kan variere. Hos selskaber som Clever kan du vælge et abonnement, hvor du betaler 799 kr. om måneden for fri opladning, hvilket betyder, at du kan lade så meget op, som du vil, uden ekstra omkostninger.

Rækkevidden (hvor langt bilen kan køre på en fuld opladning) afhænger af den pågældende model, men her er et gennemsnit:
Tesla Model 3 Standard Range: Ca. 400-450 km.
Tesla Model 3 Long Range: Ca. 580-620 km.
Tesla Model S Long Range: Ca. 600-650 km.
Tesla Model X Long Range: Ca. 540-570 km.
Tesla Model Y Long Range: Ca. 500-550 km.

Dette giver dig en god idé om, hvor langt din Tesla kan køre på en fuld opladning.

Hvor lang tid opladningen tager, afhænger af, hvilken oplader du bruger. Hvis du oplader hjemme med en standard 230V stikkontakt, vil det tage længere tid – måske op til 24 timer for en fuld opladning, afhængig af batteriets størrelse. Hvis du bruger en hjemmelader eller en Tesla Wall Connector, kan opladningen gå hurtigere og tage omkring 6-10 timer for en fuld opladning. Ved Tesla Superchargers kan opladningen være hurtigere. Her kan du få op til 80% opladning på omkring 30-40 minutter, hvilket gør det praktisk på længere ture.

Ladestandere

Måske har du allerede lagt mærke til de ladestandere, der er dukket op rundt omkring i landet (som den på billedet til højre). Generelt fungerer de sådan, at du tegner et abonnement hos et selskab – det koster cirka 799 kr. om måneden – og så kan du lade din bil op, lige så meget du vil. Alternativt kan du vælge at betale for en enkelt opladning direkte ved ladestanderen, ligesom når du fylder tanken på en almindelig tankstation.

Hvis du gerne vil have en ladestander tættere på, kan du få din egen ladeboks installeret derhjemme. På den måde kan du lade bilen op om natten eller når det passer dig. Der er et gebyr for at få sat ladeboksen op, og du skal også tegne et abonnement hos det selskab, der leverer ladeboksen – så kan du også bruge ladestandere rundt omkring i landet.

Hvad er Tesla?

Hvis du kender til elbiler, så kender du højst sandsynligt også til ‘Tesla’. Firmaet stammer fra Palo Alto i Californien og er ejet af mangemilliardæren Elon Musk, som enkelte måske kender, fordi han engang sendte en Tesla ud i rummet. Tesla kan bl.a. prale med at være den førende aktør inden for salg af elbiler i verden og med at have lavet en af de hurtigste biler i verden (Tesla Model S). Derudover er Tesla især kendt for at lave biler, der er karakteriseret ved smart design, og hvor man har prøvet at gentænke, hvordan mennesker interagerer med biler – f.eks. er det i en Tesla Model 3 muligt at få adgang til alle bilens funktioner gennem en 15-tommer touchskærm, der er placeret midt i bilen.

Hvad får du ud af at købe en brugt Tesla?

Det, der godt kan være afskrækkende ved en Tesla, er prisen. Der er jo nok en grund til, at Musk havde nok penge til at starte en rumfartsvirksomhed og bruge den til at sende biler ud i rummet. I denne sammenhæng kan det derfor være en ret smart løsning at købe en brugt Tesla. Selv hævder Tesla, at deres batterier kan holde til ca. 1.500 opladninger, hvilket de skyder til at være mellem 480.000-800.000 km. Der er altså ikke nødvendigvis noget, der er relateret til selve Tesla’er, der gør, at man ikke burde købe dem brugt. Tit vil det afhænge af helt almindelige ting, som du også ville overveje i forhold til andre køb – så som, f.eks., hvorvidt den tidligere ejer har været ryger.