Har du brug for hjulskifte?

Skift til de rette hjul og undgå problemer på vejen

Årstiderne skifter hurtigt, og pludselig er det tid til at få hjulene skiftet, så din bil er klar til alt slags vejr. Om du har brug for vinter-, sommer- eller helårsdæk, står vi hos Freck Autoteknik klar til en hurtig og sikker udskiftning, så du trygt kan køre videre.

Køb af dæk og fælge – stort udvalg hos os

Er det tid til nye dæk, eller trænger din bil til friske fælge? Hos Freck Autoteknik har vi et bredt udvalg, der passer til både din bil og dine behov. Om du er på udkig efter vinterdæk, sommerdæk eller helårsdæk, har vi løsningen – og altid til en god pris, der passer dit budget.
Kom forbi og få et godt tilbud på dæk og fælge, eller kontakt os.

Hjulskifte

Uanset om det er fra vinter til sommer eller omvendt – så hjælper vi gerne med at skifte dine hjul.

Er dine sommer- eller vinterdæk ikke på fælge, giver vi også gerne et tilbud på montering af dækkene på fælge. 

Lapning af punkteret dæk / Dæklapning

Er din bil punkteret på ét eller flere dæk – så lad Freck Autoteknik kigge på det.
Vi kan hurtigt lappe dit dæk – og hvis det ikke kan reddes, får du et godt tilbud på et nyt dæk med 3 års garanti.

Dækopbevaring

Leder du efter et sted at opbevare dine dæk? Hos Freck Autoteknik tilbyder vi dækhotel, hvor dine dæk opbevares under de bedste forhold – køligt, mørkt og tørt. Det betyder længere levetid for dine dæk, og du kan trygt lade dem stå hos os.

Du sparer masser af plads, tid og bøvl. Du kan være helt sikker på, at på vores dækhotel overnatter dine dæk et tørt og sikkert sted.

Husk vi tjekker altid dækmønster-dybden inden vi monterer dækkene på din bil igen, så du er sikker på at overholde lovgivningen – og med tryghed kan køre videre.

Alt, hvad du behøver at vide om hjulskifte

Her kan du få lidt praktisk information om hjulskifte

Vi har samlet praktisk information, der kan hjælpe dig med at holde styr på, hvornår du skal have et hjulskifte, samt hvad du skal være opmærksom på i forhold til lovkrav og dækpleje.

Det anbefales at skifte til vinterdæk, når temperaturen falder til omkring 7 grader eller derunder. Vinterdæk er bedre til kolde og glatte veje, da de har et blødere gummi og et dækmønster, der giver bedre vejgreb på sne og is. Selvom det ikke er lovpligtigt i Danmark, er det en sikkerhedsforanstaltning, der mindsker risikoen for ulykker om vinteren. Ofte rammer vi disse temperaturer, når vi skifter til vintertid.

Derfor en enkel huskeregel: Når vintertiden starter, er det tid til vinterdæk.

Mange venter med at skifte, indtil temperaturen når 10 grader, men faktisk bør du skifte til sommerdæk, så snart temperaturen er over 7 grader. Sommerdæk giver fremragende vejgreb på både våde og tørre veje takket være deres specialdesignede trådmønster og gummiblanding. De sikrer også høj stabilitet i sving og optimal brændstofydelse ved sommertemperaturer.

Vi rammer ofte disse temperaturer, når vi skifter til sommertid. Derfor har en god og enkel huskeregel: Når sommertiden starter, er det tid til sommerdæk.

Sommerdæk er udviklet til at give optimal ydeevne på varme veje. De har en hårdere gummiblanding, der sikrer bedre vejgreb og kortere bremselængde i både tørt og vådt vejr. Hvis du bruger vinterdæk om sommeren, slides de hurtigere og kan øge bremselængden, især ved høje temperaturer. Sommerdæk giver også bedre brændstoføkonomi, fordi de ruller lettere og har mindre modstand på vejen. Det er derfor vigtigt at skifte til sommerdæk for at sikre både sikkerhed og økonomi i de varmere måneder.

Du bør tjekke dæktrykket mindst én gang om måneden og altid inden længere køreture. Korrekt dæktryk er vigtigt for både din sikkerhed og brændstoføkonomi. For lavt dæktryk kan resultere i dårligere vejgreb, øget slid på dækkene og et højere brændstofforbrug, mens for højt dæktryk kan reducere bilens stabilitet og komfort.

Ja, i Danmark er den lovpligtige minimumsdybde for dækmønster 1,6 mm. Det anbefales dog at skifte dæk, når mønsterdybden er nede på 3 mm for sommerdæk og 4 mm for vinterdæk, da ydeevnen reduceres markant ved lavere dybder. Slidte dæk har dårligere vejgreb og forlænger bremselængden, hvilket kan være farligt, især i vådt vejr.